Kademann

Parterapi & Familierådgivning

Parterapi & familierådgivning

Mit navn er Marie Safina Kademann – jeg har praktiseret siden 2009, primært indenfor parterapi og familierådgivning. Efter mange år på Børns Vilkår færdiggjorde jeg i 2021 Den Sociale Diplomuddannelse med speciale i børne- & familierådgivning. Det betyder, at jeg kan tage den svære samtale hvori også børnene deltager, hvis det ønskes. Jeg ser en del forældre i sparring efter endt udredningsforløb for deres børn. Her søger vi at optimere på forhold og bedre trivsel i både sociale sammenhænge, skole, hjem samt grundglæde & kvalitet i barnets liv. De 5 kærlighedssprog er også relevant for børn, da børn ligesom vi voksne, har et primært kærlighedssprog hvilket er en stor gave for os forældre, at kende til.

Som parterapeut møder jeg typisk par der bakser med kommunikationen og ofte dertilhørende manglende sexlyst, intimitet og erotik samt trivsel, selvværd, connection, stress & belastning, overskud, angst, tillid, harmoni, nærvær. Emnerne er mange og det hele hænger som regel lidt sammen… En af mine stærke kompetencer er at se den røde tråd og arbejde ind i det der virker. Jeg er en dygtig samtaleleder, jeg er opmærksom, empatisk og hos mig vil der ofte være hjemmeopgaver mellem vores møder, da arbejdet for “mine” par og familier primært ligger i de timer, vi ikke sidder sammen. Et andet stort emne i min praksis er sammenbragte familier med bonusvoksne og børn der skal finde sin plads samt sparring i forbindelse med økonomi, eksmænd- og koner, skilsmisse og i skilsmissesagerne, det efterfølgende gode forældresamarbejde i børnenes tarv.

At gå i parterapi kan også være noget man gør hver for sig, for at kigge ind i egne mønstre, egne behov, optimere egen trivsel og blive en bedre, gladere og mere bevidst, åben version af sig selv. 

Er tiden knap, er det min erfaring, at parterapi i eget hjem fungerer rigtig godt. Der tilkommer kørselstillæg for køreturen betyder noget i min kalender – men jeg kommer gerne til jer, hvis det ønskes.

Børns Vilkår
Siden 2016 har jeg været tilknyttet Børns Vilkår som frivillig rådgiver og sidder her primært med forældresager hvor konfliktniveauet er højt, samarbejdet er truet og børnene er i klemme. Min funktion her er ulønnet, men ubeskriveligt givende og fuld af relevante kurser og spændende videreuddannelse.

Gratis forsamtale

Terapi kræver tillid og jeg tilbyder derfor en gratis, uforpligtende samtale, så I får mulighed for at fornemme, om jeg kunne være den rette terapeut for jer. Dette enten telefonisk eller, hvis det passer jer bedre, i min praksis på Frederiksberg. Skriv på kontakt@kademann.dk eller ring/sms på 2840 1828, så kan vi aftale nærmere.

Udtalelser

Artikler

Jeg har skrevet lidt klummer for Alt For Damerne, Femina og Tv2-Livsstil, inspireret af de emner jeg møder som parterapeut og som rådgiver på Børns Vilkår – og også lidt af, hvad der rør sig i mit eget liv.