Hej Marie
Tak for dine inputs, det har sat gang i vores tanker – og vi er begyndt at tale om nogle af de ting du sagde. Nu skriver vi til dig om hvad det er, som vi ikke magter hos hinanden, og beder om dit råd.
Ham om hende:
Stædighed:
Hendes holdninger og meninger kan han ikke rokke ved. Det gør ham bange og han går i baglås.
Er hun i dårligt humør går han i baglås.
Hvis det står på længe vil han ud af forholdet.
Han kan ikke flytte hendes grænser.
Lige når vi har et brud, har han smerter og er bange for, at det bliver værre hvis det skulle ske igen.
Og det ville så være 5. gang vi skilles.
Hende om ham:
Bange når han bliver for fuld.
Han får Black-outs.
Han kan intet huske, og nedgør hendes følelser og mangler empati. Det er meget smertefuldt.
Hendes forventninger til ham er forkerte.
Efter vi har set hinanden ca 3 måneder føler hun, at hun er en midlertidig løsning for ham. Og, at hun er uønsket i hans vennekreds.
Vi er begge bange for brud.
Kan du se løsninger for os? Og tror du vi kan få arbejdsredskaber, der kan give os mod til at prøve at blive sammen i et varigt forhold uden alle de opbrud.
Venlig hilsen
ham & hende
Kære begge
Jeg tror, at I begge to lever med en angst for at miste. En angst for ikke at leve op til hverken egne eller hinandens forventninger. Og angst, i et forhold, er altødelæggende. Når angsten får lov at styre, så forsvinder både følelser og fornuft. Det drukner simpelthen i frygten for at miste, og frygten for at være forkert. En ganske forfærdelig spiral at være i, både i et forhold og i mange andre sammenhænge. I jeres tilfælde er det i vejen for, at I kan få et godt stabilt og velafbalanceret parforhold der ikke bliver afbrudt af uønskede opbrud.
Hvorfor er han bange? Hvad er det han er bange for? Hvorfor må hun ikke være stædig?
Irriterende, ja helt bestemt. Det kan være voldsomt provokerende, at være sammen med et menneske der er fastlåst i egne holdninger og vinkler. Men hvad er det i den stædighed der skræmmer ham?
Hvorfor kan han ikke leve med den stædighed, glide af på det – og nyde alt det andet?
Og igen, hvorfor er hun så stædig? Hvad sker der hvis hun ikke styrer slagets gang?
Hvilken grundlæggende frygt er skyld i dette kontrolbehov?
Hvor kommer det fra? (hint, barndommens 5-7.år)
At alkohol skaber ilterhed og kontroverser, er ingen overraskelse. Alkohol fjerner vores filter, og hiver med stor ivrighed alle frustrationerne frem. Vi kommer af med noget luft når vi har drukket – og det er meget ofte mest et behov vi selv har for udrensning. En fuld mand kan tale længe med sig selv, om alt muligt mellem himmel og jord. Fulde mennesker lytter ikke. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke kan. Det der foregår hos den berusede, er ikke noget den ædru partner kan tage del i. Det er ganske enkelt umuligt, at tale fornuft med fulde folk. Det skal man aldrig kaste sig ud i. Hold jer fra det!
Jeg vil foreslå, at I får talt om hvad det er som han går og slås med, og hvad det er der driller ham!
Det må komme et sted fra, og ofte ligger det meget længere tilbage end partneren kan stilles ansvarlig for.
Vigtigt: I skal tale om det når ingen har drukket! Når han har drukket er det STRENGT FORBUDT at tale forhold, følelser, vrede, fremtid etc. Den slags taler I kun om, når I begge er rolige og absolut ædru!
Til hende:
Tænk over hvorfor du føler dig som en midlertidig løsning efter et par måneder. Er det noget der sker inden i dig selv, og så kommer du til at give ham ansvaret? Eller er jeres forhold så kompromisfyldt, at du efter et par måneder simpelthen ikke kan spise flere kameler?
Til ham:
Tænk over hvorfor du drikker. Tænk over hvad du gemmer væk i alkohol. Hvad er det som du gemmer dig fra? Bærer du på en sorg, et savn, en skyld? Måske noget som ikke er hendes ansvar, men som lander i skødet på hende, fordi hun er den der står dit hjerte nærmest.
I skal finde en model der passer jer begge – og så skal I tage ansvar for jeres egne “lorte” og ikke smide dem over i skøddet på hinanden. Vi kan ikke lappe hinandens sår. Kun vores egne. Sammen kan vi hjælpe hinanden til at finde mod og ro til det – men når alt kommer til alt, er vi nødt til at kigge lidt indad når det brænder på. At tage ansvar for egne handlinger. Og hvis der er noget som skal ændres, så udnyt at I har været sammen så længe, og tal med hinanden. Slip skjoldet lidt, og prøv at vær sårbare. Et sårbart åbent hjerte skaber, mellem elskende, behov for at vise omsorg. Jeres kærlighed kan godt tåle, at I lægger de ståltykke våbenskjold fra jer. Vis hinanden jeres sårbarhed – det kan føles uoverskueligt, men det er alligevel den vej, jeg foreslår jer at gå.
Jeg håber I finder ud af det!!
Kærlig hilsen
Marie <3