Forskellige behov

Hej 🙂

Min kæreste og jeg har kommet sammen i 4,5 måned. Vi har det rigtig godt sammen, og er enige om at vi vil være sammen resten af vores liv. Men vi har bare et stort problem, som der bliver ved med at komme igen og igen, og vi har ikke kunnet finde en løsning på det, selvom vi virkelig har prøvet og har snakket meget om det.

Min kæreste er 2 år ældre end mig og vi passer rigtig godt sammen på næsten alle måder, på nær vores behov for sex og omsorg. Han har ikke et spor stort behov for dette, hvor jeg er lige modsat. Han siger at det bare ikke betyder så meget for ham, og han kunne sagtens gå en hel weekend uden at vi havde sex (vi bor 1 time fra hinanden, så vi ses kun i weekenderne). Men for mig er den omsorg og kærlighed man viser for hinanden bare meget vigtigt, da jeg som person er meget følsom og omsorgsfuld, og jeg har meget brug for den bekræftigelse man får af dette. Men for min kæreste bliver det med at nusse og sex bare hurtigt for meget, hvor jeg sagtens kunne nusse og have sex flere gange om dagen..

I starten lagde jeg tit op til sex, men eftersom jeg ofte blev afvist er det endt ud i at jeg nærmest aldrig lægger op til det mere, jeg har nærmest lagt låg på mit “vilde jeg”. Jeg tør simpelthen ikke at lægge op til noget eller sige hvad jeg gerne vil, i frygt for at blive afvist. Men min kæreste er også blevet bedre til at selv lægge op til sex, men det er jo ikke fair at vi kun skal gøre det når han har lyst og ikke når jeg har. For ham er det fint nok som det er nu, men det er det bare ikke for mig. Jeg vil gerne stadig være ung og vild, hvor vi har snakket om at det er ligesom om at han allerede er blevet lidt gammel og har mistet sex lysten.. Det skal så lige siges at han har været i et forhold der varede næsten 4 år før mig, og han er min første kæreste.

Jeg er meget følsom og nærtagende som person, og derfor bliver jeg nemt ked af det hvis han fx afviser mig. Vi har brugt så meget tid på at snakke om problemer og hvor jeg har været ked af det, men vi kan aldrig finde ud af hvad vi skal gøre for at det skal være godt for os begge to. Afstanden kan nogle gange også godt virke som et problem, da jeg er meget slem til at savne og bare gerne vil se ham hele tiden. Hvor det så oftes er mig der planlægger hvornår vi skal ses, fordi jeg er meget god til at planlægge i forhold til ham. Han kunne sagtens gå 2-3 uger uden at ses, hvor jeg bare går helt ned hvis der går så lang tid.. Han siger at han også skal have noget mere tid til sine venner, da vi nærmest har været sammen hver weekend siden vi mødte hinanden i januar, men det kan godt føles som en afvisning, når han så ikke vil være sammen med mig. Jeg kan også være lidt slem til at ville have min vilje, men det er jo aldrig sjovt at elske med en der er totalt fraværende og slet ikke har lyst.. Et andet stort problem for mig er at jeg meget kommer til at fokuserer på alle de negative ting, fx hvornår vi ikke kan ses, fremfor hvornår vi godt kan.

Vi vil bare gerne kunne finde en holdbar løsning hvor vi begge er glade og tilfredse, og vi er begge klar på at kæmpe for det og gå på kompromis, bare vi kan få det her ud af verden. For vi vil bare være sammen resten af vores liv, så vores sex liv skal meget gerne blive noget mere harmonisk og tilfredsstillende for begge parter. Vi har rigtig god sex, jeg ville bare ønske vi kunne finde en løsning, så vi begge syntes at vi fik nok.

Hilsen A

Kære A
Tak for dit brev, som jeg har læst igennem et par gange… Først vil jeg sige tillykke med kærligheden. Hvor er det dejligt for jer, og fedt at I vil være sammen for livet. At I ønsker at opbygge et forhold der skal vare ved. Det er så dejligt for jer – og hold endelig fast i den følelse, også når jeres behov ikke lige matcher. Det er jo sådan at vi et skabt med forskellige behov – og endnu værre, forskellige tidsfrister for indfrielse af vores forskellige behov. Det, at få to individuelle personligheder til at matche kan være, og er ofte, lidt af et arbejde.

Hvis jeg sad med jer i min praksis, så ville jeg spørge din kæreste om hans tidligere sex-mønster. Hvordan han plejer at have det – hvad han trives bedst med og om han har nogle savn og mangler i forhold til hans sexliv. Jeg ville granske i hvad der er vigtigt for ham i et forhold, hvordan han føler sig elsket og bekræftet, og om der er nogle ting i hans liv som er “skyld i” hans forholdsvis lille sexbehov. Måske han har noget med i bagagen som sætter sig imod. Hvis det er sådan, så skal det jo ryddes af vejen. Ellers kan han være af den type mand, som ganske enkelt ikke finder sex værende så vanvittigt vigtigt i et parforhold. Men hvad er så vigtigt for ham? Jeg ville også tale med dig om dit følsomme væsen, og måske finde ud af en måde hvorpå vi kan lære dig, at lægge lidt låg på noget af det, så du ikke unødigt føler dig såret eller svigtet. Det er ikke alle følelser vi behøver at bære uden på tøjet. Og hvis vi lærer at sortere lidt i dem, så bliver det ofte lidt lettere.

Sagen er, at vi som mennesker, ofte uden vi ved det, lever efter de 5 kærlighedssprog. Gary Chapman har skrevet en skøn let-læselig bog, der fortæller om de forskellige kærlighedssprog man kognitivt mener styrer mennesket. Absolut en bog jeg vil foreslå, at du & din kæreste læser.

De 5 sprog er:
Fysisk berøring
Anerkende ord
Tjenester
Tid sammen
Gaver

Vi har 1 primært sprog, og 2 sekundære. De andre 2 er også med i regnestykket, men de står som nr. 4 og 5 på vores prioriteringsliste. Hvis din kæreste ikke har fysisk berøring som primært sprog, men du har – så er der en konflikt, som I måske kan komme omkring hvis I afkoder hvad der kan sættes i stedet for. Det er kognitivt dokumenteret, at vi, når vi føler os mødt i vores behov, åbner for at give mere end hvis vi føler os umødt/ikke hørt. I forhold til statistikker, er dit behov for sex i den bredere, mere “normale” behovstrekant, hvor din kærestes ligger lavt. Men igen – han kan have nogle andre behov som ikke bliver mødt, hvilket kun gør det endnu sværere for ham at møde dig i dit behov. Mit råd til jer vil være, at studere lidt i de 5 kærlighedssprog, blive klogere på hinandens egentlige behov – og aftale hvordan I kan bygge det op, så I begge føler jer mødt. Hvis en af jer giver for meget afkald, ufrivilligt, så vil det minus forfølge jer, og muligvis vise sig senere. I værste fald kan det skabe en ubalance, som kan ende jeres forhold. Og det ville være synd, hvis I kan få det redt ud allerede nu.

Elsk at I elsker hinanden, læs begge bogen “De 5 kærlighedssprog” og tal jer frem til et kompromis der kan gøre jer begge lykkelige.

Jeg vil meget gerne hjælpe jer, og hvis I har lyst, er I (også du alene) meget velkomne til at kontakte mig igen.

Med det du skiver, tror jeg bestemt på, at I kan finde ud af det sammen. Måske ikke den nemmeste udfordring, for det skaber jo et savn i dig at din kærestes behov ligger lavere end dit. Men hvis I elsker hinanden, så finder I en balance hvor du ikke føler dig tilsidesat (og han ikke føler sig presset).

Som kærester har man et ansvar for både sig selv, men absolut også for hinanden. Så du & din kæreste skal tage en god snak om hvordan I mødes i jeres forskellige behov – når det er gjort, kan I for alvor begynde at planlægge en fremtid sammen ❤

Kærlig hilsen
Marie ♡