Forelsket i en anden, er det utroskab?

  • Post author:
  • Post category:Brevkasse
  • Reading time:6 mins read

Kære Marie

Efter stort pres fra min side, indrømmede min mand, at han var ulykkelig forelsket i en kollega. Som han sagde – han havde gået med en smerte der til tider var ubærlig. Jeg fandt billeder på tlf og IPAD , OG gudhjælpe mig også herhjemme. Jeg fandt foto i plastikchatex. Skubbet ind mellem vores papirer… Han fortalte, at han syntes det var så godt et billede at han ville gemme det. Han ville gerne have det som minde. Som han sagde, hun var en del af hans fortid. Hallo..!!

Vi har kendt hinanden i 32 år, så fortid kan det ikke være. Skal siges, at kollega er rejst. Jeg fik af vide, at hun ikke anede at han havde de følelser for hende. MEN jeg har det af pommern  til. Hvor er tilliden hende. Jeg kan desværre ikke tro på ham. Vi skændes desværre rigtig meget nu, jeg er virkelig ulykkelig og nu er min mand blevet meget konfliktsky…

Hvad gør jeg?

Hilsen den ulykkelige hustru

Kære ulykkelige hustru

Som jeg ser det, er det er lidt mere følesespræget sag end vi umiddelbart kan klare via en enkelt email, men jeg prøver:

Der er mange vinkler i det der er sket. En af dem er, at din mand helt naturligt nægter – og først indrømmer når han viiiirkelig er presset. Det er menneskets natur at benægte. Selv søde små børn, med fingrene dybt begravet i kagedåsen siger “det var ikke mig”. Det er ikke naturligt for os bare at melde klar kulør, hvis det kan have en konsekvens som vi ikke er parate til. Og jeg tænker, at det er derfor din mand lige skulle presses lidt. NÅR det så er sagt, så går jeg ud fra, at I har været sammen længe siden du skriver at I har kendt hinanden i 32 år. Igen vil jeg belyse noget der kan komme din mand til fordel, ikke at jeg er på hans side, men jeg vil prøve at forklare dig mekanismen i ham. Igennem et langt frohold vil vi risikere, at komme ud for nogle andre mennesker som gør et stort indtryk på os. Nogle møder venner der ændrer hele deres tilgang til livet, andre bliver forelskede ved siden af deres faste parforhold. Og det ligner, at det er det der er sket for din mand. Det er desværre ikke unaturligt, men det er særligt hårdt for den anden part, som jo i dette tilfælde er dig. At vi kan forelske os eller blive forblændet af andre mennesker selvom vi er i et forhold, er IKKE det samme som, at vi ikke elsker vores partner længere. Det er heller ikke det samme som, at vi vil skilles. Det kan simpelthen godt ske sideløbende med den kærlighed vi har til vores partner, særligt hvis vi er i en livslangt parforhold. Det er derfor vigtigt, at I i jeres forhold, har nogle regler og rammer for hvad der er “tilladt”. Er utroskab ok? Hvornår er man utro, hvad gør vi hvis det sker, skal vi sige det eller tie… Alle sådanne ting skal I have afstemt, så I ved præcis hvor I har hinanden. JEG tror, at hvis din mand ikke ønsker skilsmisse og ikke ønsker at hans forelskelse i denne kollega skal have konsekvens for jeres forhold, så skal I have det arbejdet igennem. Sammen. Dine følelser skal have luft, det skal være legalt, at du er såret, og han skal “bevise” sin kærlighed til dig så du bliver tryg igen. Der skal laves nogle aftaler du kan leve med, og han skal yde og hjælpe dig. Det kræver samtale, tilliden skal arbejdes op igen, og det bliver hårdt, men når først det er gennemlevet, så er det min overbevisning, at I godt kan kan I godt komme ud sammen på den anden side – og jeg vil gerne hjælpe jer.
Kærlig hilsen
Marie <3

 

Kære Marie
Tusind tak for dit hurtige svar. Ja der er flere ting der skal snakkes igennem. Muligt vi kommer videre…

MEN  TILGIVE.
Det tror jeg ikke jeg kan!

Hilsen den ulykkelige hustru

Kære ulykkelige hustru

Selvfølgelig. Det kan du ikke bare gøre. Slet ikke!
Men du kan, efter en lang snak og en masse gennemgang af det hele, vælge om du vil videre med ham eller om det skal koste jeres forhold. Hvis du vælger, at I skal fortsætte sammen, så er du nødt til at finde et sted at placere det, og lade det ligge der. OK bliver det aldrig, så det må du ikke forvente – men du kan lære at leve med det. Men det bliver ikke i morgen… Det kræver at du tager en beslutning om hvad du vil med jeres forhold (og at han fortæller hvad han vil med jeres forhold). Vil I det sammen og vil I blive sammen, så må I sammen gennemleve det svigt, placere det et sted og derefter slippe. Det behøver du ikke have tilgivet ham for, men du kan vælge at “leve med det” som en del af det livet bringer – og det kan i jeres proces være legalt, at det smerter dig. Blot skal I aftale en periode hvor det får fylde så du kan få luft, og så skal det slippes efter endt udredningsperiode. Derfra skal der låg på og videre med det der er vigtigt, nemlig jeres forhold og jeres kærlighed.
Kærlig hilsen
Marie <3