Nedenfor får du et sagligt indblik i min eksamensopgave. Lidelsen “for tidlig sædafgang” er en en af flere reaktioner på at noget i krop eller sind ikke fungerer helt som ønsket.
Da Gud skabte manden gav han ham både en hjerne og en penis – men desværre ikke blod nok til at begge dele fungerer samtidig.
– Og det er så ganske rigtigt, for hvis størstedelen af sexakten udspiller sig i hjernen, vil kroppen sjældent følge trop.
Det er når manden opnår udløsning uhensigtsmæssigt tidligt i samlejet, ofte inden for 1-2 minutter. Nogle mænd oplever at have rejsning i mindre end 30 sekunder – manden kan også få udløsning inden samlejet reelt er i gang. Problemet er individuelt og kan ramme alle typer mænd, i alle aldre. Ses dog ofte hos yngre mænd (20-25 år). Nogle oplever det et par enkelte gange – andre meget hyppigt.
- Fysiologisk. Kan være PC-musklen der er for slap – kan være manglende viden om egen krop og seksualitet – kan være genetisk, kroppen er prækodet til speedy reproduktion – intensitet, at det bliver for intenst for hurtigt – følsomhed, ekstrem følsom omkring glans – onani, mange og forhastede onani-rutiner som ung.
- Histamin. For højt histaminindhold i blodet, kan stabiliseres af egen læge.
- Psykisk. Ofte en angstprovokeret blokering, der forværres af svindende selvtillid, manglende kontrol og voksende skam.
- Mandens strategi er ofte at søge afstand hvis hans selvværd svækkes. Han kan i værste fald glide over i en deprimeret sindstilstand.
- Enlige mænd gemmer sig ofte fra mulige nye seksuelle relationer udelukkende på grund af frygt og angst.
- Mænd i parforhold vil lide under den afstand der opstår i hjemmet – og føle en voldsom skam.
At kunne tale sammen om problemet er altafgørende i forhold til at komme problemet til livs!
Kognitiv terapi afhjælper tilgangen til situationen, skaber et lufthul at arbejde i, og klienten vil opleve et fald på sin angstkurve. Ved at arbejde med de bagfrakommende tanker, kan vi sammen finde beviser for og imod de negative tanker – og slutteligt finde nye alternative tanker, som støtter op om fremadrettede positive tanker.
Udover den kognitive behandlingsmetode findes en anden meget effektiv metode der går ca. 5000 år tilbage, nemlig Tantra Sex. Tantra Sex giver manden evne til at styre sin ejakulation og frigiver den seksuelle energi i kroppen, i stedet for ud af kroppen. Kun udløsningen udebliver – orgasmen lever lykkeligt videre. Den tantriske verden er én stor åbenbaring af muligheder for at optimere sine seksuelle oplevelser. En god øvelse ved for tidlig sædafgang er, at manden visualiserer det samleje han ønsker at have med sin kvinde. Ved at gentage de tantriske øvelser samt opleve succes i visualiseringen, vil manden gennem processen opleve at problemet formindskes og ofte helt forsvinder.
- Træning af PC-musklen (Pubococcygeus) som strækker sig fra undersiden af mandens haleben frem til roden af penis og trænes ved spændingsteknik. Manden skal dagligt spænde sin bund op via belyste teknikker og samtidig træne i dagligt, at pausere sin tissestråle.
- Start/stop teknikker. Afbrudt samleje lige inden ”point-of-no-return”, og genstarte samlejet. Gøres igen og igen indtil der er skabt mere kontrol.
- Karezza metoden.
- Trykteknikken.
- Sensualitetstræning. Styrker nærværet i parforholdet.
- Nogle kvinder mister på sigt lysten til sex, mens andre kan være længe om at blive klar til at modtage manden.
- Problemet kan i nogle tilfælde reduceres ved at skåne kvindens mest følsomme områder i opstartsfasen.
- Ved indre smerter kan der evt. være tale om myoser og ofte er det nødvendigt med lægeligt tilsyn. I nogle tilfælde kræves medicinsk behandling.