Hvornår må man gå fra hinanden?

  • Post author:
  • Post category:Brevkasse
  • Reading time:7 mins read

Hjælp mig Marie …
Jeg har en på mange måde fantastisk kæreste, som jeg desværre for tiden ikke kan se en fremtid med. Vi har sammen en datter på 15mdr, og synes forholdet begyndte at gå skævt længe inden vi fik hende. Dog er det blevet værre ved hendes ankomst, da vil fuldstændig har glemt forholdet. Sagen er bare den, at jeg næsten ikke har lyst til at kæmpe for det mere. Jeg glæder mig ikke til at se ham, når han er væk. jeg gider ikke kysse ham. Jeg gider slet ikke have sex. Jeg synes, at alt han gør og siger er irriterende osv. Men mest af alt, så er jeg kommet så meget i tvivl om, om man kan have for forskellige værdier, ønsker og drømme, til at kunne fungere som et par? Her er et par eksempler:
Jeg ønsker at rejser og studere de forskellige kulture, helst sammen med ham og vores pige. Han vil helst blive på sofaen.
Jeg vil gerne købe hus. Han vil investere i ure.
Jeg sætter en ære i, at udføre frivilligt arbejde. Han synes det er spild af tid.
Jeg vil gerne have fælles økonomi, da vi jo har et barn. Han fokuserer på, at han tjener mest, og derfor vil han ikke.
Skal jeg i Føtex og handle en søndag, går jeg afsted i joggintøj uden makeup. Han går i bad, tager fint/hverdagstøj på og sætter hår.

Vi er SÅ forskellige.
Jeg føler slet ikke han hviler i sig selv, og det har jeg det sindsygt svært ved. Han har ingen drømme med livet, ingen mål eller planer.

Hertil har jeg også et kæmpe problem med måden han er på, når han er omkring vores datter. Han er den bedste far, ingen tvivl om det, men der er nogle ting som gør, at jeg somme tider ønskede, at hun tilbragte mindre tid med ham. Feks har han ingen bordmaner. Han spiser kun med gaffel, mens den ene hånd ligger støttende langs bordet eller støtter hovedet. Han går før andre er færdig med at spise, han sidder med mobilen ved bordet osv. Vi har talt om det MANGE gange, hvortil han svare, at mine metoder ikke er mere rigtige end hans, og at vores datter nok skal lære at sidde pænt. Men for søren, hun afspejler jo vores handlinger! Han bander og utroligt meget. Taler generelt ret grimt. Og hans temperament er ubeskriveligt! Hvis feks han vælter en krydderibøtte, råber og skriger han og smider med alt omkring sig. Hvis barnevognen står i vegne for hoveddøren, ryger han så hårdt i døren, at barnevognen nærmest går i stykker. Altså han bliver sur over den står i vejen, men gider ikke fjerne den, så i arrigskab forsøger han bare at åbne døren alligevel…

Mit spørgsmål er så, hvornår er nok nok?
Og kan man simpelthen være for forskellige, til at fungere som par?

Kære dig
Ja, man kan godt være for forskellige til at være et par. Desværre. Og nok er nok, når man ikke kan kende sig selv længere. Gerne lidt før faktisk… Jeg ville ønske jeg kunne svare dig anderledes – men folk bliver skilt hele tiden. Nogle med mere valide grunde end andre, men i bund og grund, så er det ikke meningen med livet at vi skal være ulykkelige eller leve i fuldstændig modsætning til det vi egentlig selv føler vi står for – og dermed tilintetgøre vores egne værdier. Dét er i hvert fald en sikker vej mod ulykkelighed. Kompromiser selvfølgelig, det er en nødvendighed – og nogle gange så smiler vi sødt selvom vi ikke har lyst. Og det kan vi godt, for i det store regnestykke, er det det hele værd. Men at miste sig selv, gør de fleste ulykkelige. Så ja, man kan godt være (eller med tiden blive) for forskellige. Hvis dit parforhold får dig til at miste dig selv, så bliver du ulykkelig. Og bliver du ulykkelig, så er der en god chance for, at du ender med at ville skilles. Alene af den årsag, at du savner dig selv. Savner de ting du står for, og savner ro omkring dig og dine personlige værdier. Som jeg ser det, så ville en forsoning mellem dig og din datters far kræve, at I arbejdede med jeres fælles værdier. Hvad er jeres fælles ønske for jeres fælles fremtid? Hvad er jeres ønske for hinanden? Vigtigt er det også, at han også kommer i tale. Fordi, hvorfor er han så arrig? Hvad er det der går ham på? Er der noget han er ked af? Er han bange for ikke at gøre tingene godt nok? Er det overvældende at være far? Lever hans liv op til hans forventninger? Føler han sig elsket? Elsker han? Der er mange ting der kan være med til at spænde ben for en ung mand, der lige er blevet far – så jeg syntes du skal overveje at spørge ham.
En af mine evige veje frem når det gælder kommunikation og connection, er kærlighed. Og mit bedste råd til dig er, at finde al den kærlighed frem du har til dig selv, husker dig selv på at du er meget andet end det du føler du er lige nu – og sende ham de samme tanker. Han er også meget andet end det han er nu. Du faldt ikke for ham den sure i sofaen – du må være faldet for en anden version af ham. Så du skal ind i hjertet, og se om du kan finde ham frem igen. Måske han slet ikke kan lide at være ham den sure i sofaen. Måske det er derfor han river og flår i tingene, så det hele er ved at falde fra hinanden. Af hensyn til jeres datter, skylder I hinanden at tale sammen. Uden forventninger og uden krav. I kærlighed. Tal sammen og del med hinanden hvad I tænker og føler – og hvad I ønsker af jer selv og hinanden – for jer selv og hinanden.
I er nye forældre. Jeres liv er anderledes nu, og det kan godt lige kræve lidt tilvænning. Det behøver ikke være en dårlig ting (svær, men ikke nødvendigvis dårlig), og jeg tror på, at hvis I taler sammen og viser hinanden den tillid det faktisk er, at være ærlige og komme til bunds i de ting I begge er frustrerede over, så er der en meget bedre chance for at I kan mødes i kærlighed igen. Det er i hvert fald forsøget værd, ikk?
Kærlig hilsen
Marie ❤